Butiksvagt

Posted: 14 November, 2013

Butiksvagtens opgave her, er netop at være synlig og udvise autoritet. En butikvagt holder øje med butiks-indgang og kasse linjer og tager sig af det praktiske med at opretholde ro og harmoni for de besøgende. Vagten er også en buffer til tage de hårde “stød” fra de folk der af den ene eller anden grund ikke er i det bedste humør, Dette giver butikkens personale ro til at passe deres arbejde og vi hjælper dem med holde det gode humør gennem en lang arbejds dag. Vagten tager sig naturligvis også af det praktiske omkring butiks tyve og uromagere, så som tilbageholdelse, […]

0 comments

Dørmænd til enhver opgave

Posted: 14 November, 2013

Vi leverer erfarne og autoriserede  dørmænd til enhver opgave – til den professionelle erhvervsdrivende og dørmand til den private fest eller event. F.eks: Diskotek/cafe Spille steder Fester/musik Events osv Gymnasiefest Skolefest Vore dørmænd møder altid op i uniform og udviser stor erfarenhed og autoritet. Det er vigtigt for os at gæster får en god oplevelse, så venlighed og service sætter vi højt. For både den erhvervsdrivende og den private kunde er det meget vigtigt at bruge en AUTORISERET dørmand. Derved ved du at forsikring/uddannelse/udstyr og erfaring er 100% i orden. Dørmænd er der for at give tryghed til dine gæster. Vi […]

0 comments

Sommerhus

Tal  fra de kriminalpræventive råd viser en stigning på 90% af sommerhusindbrud fra 2005 til 2010. Det vil sige at mere end hver 20. sommerhus vil opleve indbrud.
I kroner svarer det til skader og tyveri for mere end 64 mill. årligt 44810 private boliger havde indbrud i 2010 Kontakt din grundejerforening og vi kan lave fælles tilsyn. Eller flere naboer går sammen om at få en vagt til at komme forbi jeres sommerhus .

Antallet af butiks tyverier stiger
Fredag den 16. juli 2010, 23:07
Butikkerne oplever i stigende grad, at kunder putter varer i lommerne i stedet for at betale, viser tal fra Dansk Erhverv. Specielt tyvebander er et problem.
Detailhandlens milliardsatsning på at sikre sig mod tyverier ved hjælp af blandt andet mærkning, overvågning og flere vagter, har ikke været nok til at bryde de senere års stærkt stigende kurve over butikstyverier.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Tværtimod stjæler kunder i danske butikker som aldrig før, konstaterer Dansk Erhverv, der har spurgt ejerne af flere end 7000 større butikker landet over.
Halvdelen af de adspurgte butiksindehavere har i år konstateret et stigende antal tyverier. Sidste år var det 40 procent, og i 2008 var det 32 procent.
Procesdirektør i Dansk Erhverv Lars Alexander Borke, vurderer, at især organiserede østeuropæiske bander står bag en stor del af tyverierne.
– 65 procent af butikkerne oplever en stigning i antallet af tyverier begået af organiserede bander, og det er en markant stigning i forhold til de foregående år, siger Lars Alexander Borke til Jyllands-Posten.Der er tale om bander, der bliver stadigt dygtigere til at organisere sig. Det er en form for kriminalitet, som desværre har været stærkt voksende de seneste fem år, konstaterer Lars Alexander Borke.
Han anslår, at butikskunder nu stjæler for mindst 1 milliard kroner af et samlet svind i butikkerne på omkring 5 milliarder kroner årligt.
/ritzau/

Butiksvagt er med til at forhindre butikstyverier, og hjælpe kunderne

Flere sigtelser for overtrædelse af straffeloven

Rigspolitiets statistik – 1. kvartal 2011
Flere sigtelser for overtrædelse af straffeloven
Politiet har i 1. kvartal 2011 rejst 26.599 sigtelser for overtrædelse af straffeloven, hvilket svarer til en stigning på knapt 6 procent i forhold til 2010. Således er antallet af sigtelser i 1. kvartal 2011 på det højeste niveau set i forhold til de samme perioder de seneste 5 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at politikredsene samtidig har optaget 2.327 flere anmeldelser i 1. kvartal 2011 end i samme periode 2010, svarende til en stigning på 2,5 procent.

Tyveri på byggepladser

Statistik over tyveri på byggepladsen

I 2003 var der et svind for cirka 350 millioner kroner fra danske byggepladser.
Tallet dækker kun entreprenørmateriel. Statistikken viser, at siden år 2000 er tallene stødt stigende. Det er svært at vide helt nøjagtigt, hvor stort tabet er, da en stor del af tyverierne aldrig anmeldes til politiet eller forsikringsselskaberne.
Svindet anses for at være i milliardklassen, meget større, end de dokumenterede 350 millioner kroner. Der fjernes alt fra håndværktøj til byggematerialer, vinduer og døre samt inventar og store entreprenørmaskiner. Det er svært at definere af hvem og hvor, der stjæles mest. En byggepladsvagt øger sikkerheden og forhindre svind fra byggepladsen
Teoretisk set udgør håndværkerne den største årsag til svindet fra landets byggepladser. Det antages, at kun 10–15 procent af svindet skyldes udefra kommende personer. Flere steder i byggebranchen er man sikker på, at der står organiseret kriminalitet bag de store tabstal.
Forsikringsselskaber landet over bruger hvert år et mangecifferet millionbeløb til udbetaling af erstatninger til entreprenører og håndværkere på grund af tyveri og hærværk. Forsikringsselskaberne har ikke nøjagtigt overblik over, hvor mange penge de bruger til udbetaling af erstatninger i bygge- og anlægsbranchen, da mange forsikringsselskaber ikke har en særskilt afdeling eller medarbejdere til skadesbehandling indenfor dette område. Dette medfører, at tal over forskellige tyverier bliver placeret i samme statistik. Det kan ofte betale sig at dokumentere at der er vagt på byggepladsen.

Straffelovens voldsbegreb

Straffelovens voldsbegreb

Tidligere (før 1989) sondredes der i straffeloven om hvorvidt offeret havde været sagesløs og hvilken skade angrebet havde medført. Denne sondring er nu forladt, og klassificeringen af forbrydelsen sker nu efter en vurdering af selve angrebets karakter. Særlige skader kan dog virke strafskærpende og bringe den skærpede bestemmelse i § 246 i anvendelse. Denne bruges også når volden har døden til følge.
Det er væsentligt at mærke sig, at der ligger en (uskrevet) forudsætning i bestemmelsen om, at angrebet skal være uberettiget. Berettigede angreb er ikke strafbare, fx i forbindelse med myndighedsudøvelse, ved samtykke fra offeret eller ved lægeligt begrundede indgreb.
Der findes i loven særlige strafskærpelses- og lempelsesregler, hvis angrebet er rettet mod en særligt udsat person (fx en taxachauffør eller dørmand) eller modsat er sket under slagsmål. Vold mod “tjenestemand i funktion” er en forkert, men ofte af lægmænd benyttet, betegnelse for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv. Vold mod en sådan person er omfattet af en særlig bestemmelse (§ 119), som også omfatter trusler om simpel vold mod samme type personer.
Straffeloven (pr. 2005) § 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år. § 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. § 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve. Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold. § 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde.