Den gode gammeldags pære, glødelampen, har været vores foretrukne lyskilde i hjemmet i over hundrede år.

I industrien etc. har lysstofrøret været en alvorlig konkurrent, men i hjemmet har det store hit været 60 watt pæren.

Men de sidste 10 år er der kommet konkurrenter og allernyest er glødelamper blevet forbudt i EU, simpelthen fordi de bruger for meget energi i forhold til lysudbytte.

Så hvad skal du vælge i stedet?

Første konkurrent var elsparepæren. I virkeligheden lysstofrør i miniformat, ofte bukket til ukendelighed for at kunne passe i format som en almindelig pære. Kendetegn: længere holdbarhed og bedre effekt/lysudbytte forhold, højere pris.

Men så meget bedre var de heller ikke. Og på negativsiden tæller, at mange har en irriterende opvarmningstid (der går et pænt stykke tid fra de tændes, til de lyser med fuld styrke) og at de, som lysstofrør, er miljømæssigt problematiske. Kort og godt, elsparepæren er blevet overhalet inden om.

Det skyldes LED pæren. Den har været længe undervejs og har været igennem flere generationer. Som elsparepærerne har de også haft problemer, nogle har f.eks. lyst med et koldt, blåt lys, der virker meget klinisk og ubehageligt.

Men sidste ny generation må siges at være den bedste lyskilde for nuværende:

  • største besparelse på sigt, trods højeste pris, da holdbarhed og effektivitet er uden sidestykke
  • op til 100.000 timers holdbarhed
  • bedste forhold mellem effekt og lysudbytte
  • ingen opvarmning, tænder øjeblikkeligt
  • afgiver praktisk talt ingen varme
  • lyser med samme temperatur som glødelampen

Så i dag er der ingen tvivl om, at det er LED pæren, du skal vælge. De er godt nok meget pebrede i pris, men så køber du dem jo bare ved sparbest.dk, ikke?

NB! Kom til at tænke på, at jeg havde glemt halogenpærerne. Men deres store fordel er den lille størrelse, ikke andet. De er bestemt ikke sparepærer, da de maksimalt halverer forbruget i forhold til glødepærer og deres holdbarhed er lige så kort som glødepærer.